Vigtig info: Covid-19 (opdateret)
10-06-2021

Ford passer på din bil

PRESSEMEDDELELSE - 10 JUNI 2021 10:05

Har du først haft indbrud i din bil, så ved du, at det både kan være en utryg og dyr affære, men med det nye SecuriAlert kan du nu passe ekstra godt på din bil - også selvom du ikke er fysisk til stede.


Tidligere på året introducerede Ford det nye SecuriAlert (tidligere kaldet ‘Guard Mode’) til stor begejstring for ejere af varebiler, der ofte oplever at få stjålet fx værktøj fra deres varebiler. Personbiler er i høj grad også ramt af indbrud, og nu kan ejerne for første gang også få glæde af den ekstra sikkerhed, systemet tilbyder.


- Uanset om ens bil er parkeret ved en øde vej eller på en fyldt parkeringsplads i et indkøbscenter, så ved vi, at vores kunder går op i, om deres biler er parkeret sikkert. SecuriAlert er en naturlig forlængelse af Fords nuværende services, der er med til at sikre, at vores kunder får øjeblikkelig besked, hvis nogen forsøger at få adgang til deres bil, siger Richard Bunn, Director of retail connectivity solutions i Ford Europa.


Det smarte sikkerhedssystem overvåger bilen og fungerer som en tyverialarm, der giver ejeren direkte besked via en alarmnotifikation i FordPass app’en på telefonen i tilfælde af sikkerhedsbrud. Systemet registrerer for eksempel, hvis bilens døre eller motorhjelmen brydes op, eller hvis motoren startes. Ejeren får også en notifikation på sin telefon, hvis bilen låses op eller startes med en autoriseret bilnøgle. Dette udløser normalt ikke en bilalarm, men det kan være vigtig information for ejeren, da bilen kan være tilgået med en kopieret bilnøgle.


Sådan virker SecuriAlert

SecuriAlert er en feature i FordPass appen, som man får adgang til via sin smartphone. Her skal bilejerne blot slå alarmen til via appen (når de forlader deres bil), mens alarmen også kan indstilles til at virke på forudbestemte tidspunkter - fx om natten eller i weekenden.


Det er bilens sensorer, der registrerer, hvis der sker unormal aktivitet ved bilen, og ved hjælp af FordPass Connect-modemmet, modtager bilejeren øjeblikkeligt information på sin smartphone. Her får man desuden også et indblik i, hvornår bilens eventuelle sikkerhedsbrud er foregået, bilens sidst kendte placering samt hvornår bilen senest er låst op.Se her, hvor nemt SecuriAlert passer på din bil.

SecuriAlert er en feature i FordPass app’en, som er tilgængelig til alle personbiler købt i Europa.


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyhederSe alle Ford personbiler



Nyheder og events



Vilkår og betingelser Privatlivspolitik Karriere