Book værkstedstid online

Vejrfabrikkens nyeste testpersoner: Robotterne Shelby og Miles

19-08-2021

Der er travlt på Fords ’Vejrfabrik’. Her testes Fords nyeste bilmodeller under ekstreme vejrforhold, og det er ikke kun bilerne, men også testpersoner, der skal kunne klare lidt af hvert. Nu har testcenteret fået selskab af to nye testpersoner i form af robotterne ’Shelby’ og ’Miles’.

Ekstrem hedebølge som i ørkenen i Sahara, isnende sibirisk kulde eller bjergkørsel i Alpernes tynde luft. Det ultramoderne miljøtestcenter, der i folkemunde kaldes ’Weather Factory’, sætter alverdens type vejr under samme tag for at teste nye bilmodeller hos Ford. Intet står i vejen for at skabe de mest krævende vejrforhold i det tyske miljøcenter, når de nye Ford modeller bliver udsat for alverdens forskellige klimaer.Det kræver lidt af hvert at udvikle fremtidens bedste biler, der kan matche det klima, hvori bilerne bruges i dagligdagen. I forbindelse med de mange tests gøres der ofte brug af erfarne testpersoner, men også de bliver udsat for voldsomme prøvelser.

Ford har derfor ”ansat” to nye testpersoner – robotterne ’Shelby’ og ’Miles’. De to robotter er opkaldt efter Carroll Shelby og Ken Miles, der begge har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Ford GT40, som vandt Le Mans i 1966. Carroll Shelby er desuden kendt for sin rolle i arbejdet med Ford Mustang, hvor flere af modellerne netop er opkaldt efter ham.

De to robotter kan givetvis klare en højere konstant belastning end testpersoner af kød og blod, og det er derfor også planen, at de ikke kun skal afhjælpe travlheden på centeret, men også tage sig af de test, hvor belastningen er særlig stor for mennesker. Fx i forbindelse med bjergkørsel i ekstreme højder, der kræver adskillige sikkerhedsforanstaltninger, iltflasker, medicinsk udstyr og lægefagligt personale, mens der bliver holdt nøje øje med testpersonens helbred.

- De to nye testpersoner er en fantastisk tilføjelse til vores team. Vi kan udsætte robotterne for langt større belastning såsom høje temperaturer og bjergkørsel udenrisiko. Vi kan udføre tests døgnet rundt. Robotterne spiser ikke meget til frokost og tissepauser er der heller ikke mange af, siger Frank Seelig, supervisor, Wind Tunnel Testing, Ford of Europe, med et glemt i øjet.

Hver af de to robottestere kan udover bjergkørsel også klare temperaturer fra -40 til +80 grader samt programmeres til at køre på forskellige måder, som tilpasser sig de pågældende testforhold.

Ford fortsætter med at udføre tests udenfor ’Vejrfabrikken’ – både på udvalgte lokationer i Europa og i resten af verden.


Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyheder

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S